Gå til hoved indhold

Kulturskolerne

Kulturskolerne er Gentofte Kommunes kraftcenter for børn og unges udfoldelse inden for kunst og kultur. Kulturskolerne rummer Dramaskolen, Billedskolen, Forfatterskolen og Gentofte Musikskole.

Om Kulturskolerne

På Teaterskolen, Billedskolen, Forfatterskolen og Gentofte Musikskole kan børn og unge opsøge kunstneriske aktiviteter og fællesskaber i fritiden og møde engagerede og professionelle undervisere inden for de forskellige kunstarter.

Kulturskolerne danner også ramme for Kulturpakkerne, som er kunst- og kulturtilbud i workshopformat til alle kommunens børn og unge i dagtilbud og skoler i formiddagstimerne. Rigtig mange Kulturpakker foregår på Kulturskolerne, men lige så mange foregår ude i de enkelte dagtilbud, på skolerne eller på de lokale kulturinstitutioner. Pakkerne er udviklet af Kultur og Kommunikation på Hovedbiblioteket i samarbejde med Kulturskolerne og med professionelle kunstnere og formidlere inden for musik, billedkunst, arkitektur, litteratur, design, dans, film og teater - og altid i tæt dialog med Gentoftes dagtilbud og skoler.

Om eftermiddagen åbner huset for børn og unge, der ønsker at være del af kreative fællesskaber og dyrke deres interesser sammen med andre og selv skabe kultur i Teater-, Billed- og Forfatterskolen eller Musikskolen.