Gå til hoved indhold

Om os

Vil du i kontakt med os? Skriv til børnekulturkonsulent Sophie Fuglesang, asfg@gentofte.dk eller børnekulturmedarbejder Emilie Juul Thorsteinsson, eejt@gentofte.dk

Fællesskaber omkring kunsten og kulturen i dagtilbud og skoler

Vi vokser i fællesskaber, hvor vi skaber noget sammen, og vi lærer alle bedst, når vi prøver os frem.

I Gentofte Kommune ved vi, at en hverdag med kunst, kultur og natur styrker trivsel og læring. Vi prioriterer børne- og ungekultur, der er forankrende og forandrende, og vi ønsker, at alle børn har mulighed for at være en del af fællesskaber, hvor kunst og kultur er i centrum.

Her på siden kan du læse om Gentofte Kommunes andre initiativer, der understøtter børns møde med kunst og kultur. 

Kulturpas

Mulighed for tilskud

Alle børn og unge i Gentofte skal have mulighed for at finde fællesskaber og udtrykke sig gennem kunst og kultur. Med Kulturpas kan børn og unge få tilskud til fritidsaktiviteter med musik, teater, litteratur, bevægelse og billedkunst i centrum. 

Værd at vide

Kulturpas er tilskud til holdbaserede fritidsaktiviteter inden for de klassiske kunstarter og til ene-undervisning på Gentofte Musikskole.

Kulturpas er for børn og unge mellem 0 og 25 år med bopæl i Gentofte Kommune. 

Få mere information på gentofte.dk/kultupas 

Kender du en elev med sans for dramatik, en forfatter i maven eller trommeslager i armene, så fortæl dem om Kulturpasset. 

Børnekulturpuljen

I Gentofte Kommune skal alle børn og unge møde kunst, kultur og natur i deres hverdag. Har du en god idé til et børnekulturelt projekt eller aktivitet af høj kvalitet, så hører vi gerne fra dig.

I Børnekulturpuljen kan du søge midler til børns møder med kunst, kultur og natur. Puljen støtter fortrinsvist forandrende og forankrende forløb, hvor børn er aktive deltagere i samskabelsesprojekter med professionelle kunstnere, men puljen støtter fx også forfattermøder, koncert- og teateroplevelser. 

Start dialogen på gentofte.dk/børnekulturpuljen

Udskolingshuset

Alle Gentoftes skoleelever besøger Udskolingshuset i løbet af deres tid i udskolingen. Eleverne bliver trænet i at navigere i en digital fremtid, indgå i innovative processer og arbejde undersøgende, designtænkende og skabende i deres tilgang til både de fag de kender i forvejen og projektarbejde med virkelighedsnære problemstillinger.

Mød os på udskolingshuset.aula.dk

Vil du vide mere om børns møder med kunst, kultur og natur?

Du er altid velkommen til at henvende dig med feedback, idéer eller spørgsmål om Børnekulturpuljen og børns møder med kunst, kultur og natur.

Kontakt børnekulturkonsulent Sophie Fuglesang

Skoletjenesten

Gentofte har en portal hos Skoletjenesten, hvor du ligeledes kan finde kulturtilbud til børn og unge, når de er i dagtilbud, skole eller ungdomsuddannelse. Både aktører fra kultur-, fritids- og erhvervslivet kan oprette deres læringstilbud her.

Besøg Skoletjenesten