Gå til hoved indhold

Plot twist - 5.-9. klasse

Manuskriptudvikling med AI som kreativ medspiller.

Beskrivelse

I grupper udvikler eleverne manuskripter til enten en kortfilm, podcast eller anden narrativ produktion med hjælp fra AI. Efter en introduktion til manuskriptskrivning og en gennemgang af AI's potentiale og faldgruber, brainstormer og skriver eleverne. Vi bruger bl.a. SkoleGPT som kreativ medspiller.

Formål

  • At give eleverne indsigt i manuskriptskrivning og vise, hvordan AI kan understøtte og udfordre den kreative proces.
  • At lære eleverne at bruge AI-værktøjer kritisk og skabende, samtidig med at de styrker deres samarbejdsevner og kreative udtryk.

Forberedelse

  • Eleverne skal på forhånd være inddelt i grupper (3-4 personer).
  • Hver gruppe skal have en idé om formatet (kortfilm, podcast etc.).
  • De må gerne overveje en genre eller en grundidé til deres fortælling.

Indtryk
Eleverne får en oplevelse af at arbejde kreativt med teknologi og ser, hvordan AI kan fungere som et redskab i den kunstneriske proces.

Udtryk
Eleverne skaber deres egne manuskripter og får hands-on erfaring med at kombinere AI og kreativ skrivning.

Aftryk 
Eleverne har et færdigt manuskript eller en synopsis, som de kan arbejde videre med på skolen i deres kreative produktion.

Hvad tager børnenes voksne med tilbage i hverdagen?
Indsigt i AI som kreativt værktøj samt viden om, hvordan AI hensigtsmæssigt kan integreres i undervisningen i dansk, medier og natur/teknologi. Derudover får de konkrete øvelser og metoder til at bruge AI i kreative processer.

Underviser
Claus Reenberg er komponist, forfatter, instruktør og producer. Han har stor erfaring med fortælling, dramaturgi, manuskripter og lydproduktion. Han arbejder i krydsfeltet mellem kunst og teknologi.

Fag: Dansk, Medier, Natur/teknologi

Hvor: Egen skole
Antal: Max 26 elever
Varighed: 4 timer
Periode: Aftales individuelt