Gå til hoved indhold

Lav din egen tegneserie - 4.-6. klasse

Eleverne lærer at skabe deres egne tegneserier fra idé til færdig stribe.

Beskrivelse

Få fantasien ned på papir og lær at tegne din egen tegneseriestribe. I denne sjove og lærerige Kulturpakke lærer eleverne at tegne figurer og puster liv og personlighed i dem på papiret. Igennem øvelser og leg lærer de at registrere og tegne simple figurer, ansigtsudtryk og kropssprog. Sammen undersøger vi, hvordan man, med disse egenskaber, kan skabe en karakter, sætte det hele sammen i en visuel fortælling og skabe sin egen tegneserie.

Formål

  • At give eleverne erfaring med at visualisere tanker og idéer.
  • At introducere eleverne til forståelse, genkendelse og gengivelse af følelser igennem ansigtsudtryk og kropssprog.
  • Øvelse af modtagelse og udvikling igennem feedback.

Forberedelse

  • Forinden Kulturpakken tilsendes I tegneserien “Dagdrømmere” som en fil, der kan printes og deles ud i klassen. Tegneserien bruges i undervisningen, og det bliver sjovere og mere motiverende, når eleverne kender til karaktererne.

Indtryk
Eleverne får indsigt i hvordan kropssprog og ansigtsudtryk kan bruges til at kommunikere i et visuelt medie.

Udtryk
Eleverne lærer at skabe deres egene karakterer og tegner en tegneseriestribe.

Aftryk 
Genkendelse og registrering af kropssprog giver eleverne metoder til at udtrykke deres tanker og idéer igennem visuel historiefortælling.

Hvad tager børnenes voksne med tilbage i hverdagen?
De voksne får også lov til at være med! Tegneseriefigurer kan være en sjov og alternativ måde at relatere til eleverne og skabe motivation. Tegneserien “Dagdrømmere” åbner op for samtaler om, hvem af de forskellige karakterer og de forskellige tegneseriestile eleverne relaterer mest til og bedst kan lide.

Særlige bemærkninger
På Gentofte Hovedbibliotek og Vangede Bibliotek er det muligt at booke en booktalk om tegneserier og graphic novels, hvis I vil arbejde videre med temaet.

Underviser
Sasha Babenco er underviser i tegning og manga-tegning på Gentofte Kulturskolerne. Hendes metode bunder i over 10 års erfaring som spejderleder og går ud på at man lærer bedst igennem leg, øvelse og samarbejde.

Fag: Billedkunst, Dansk

Hvor: Kulturskolerne
Antal: Max 26 elever
Varighed: 4 timer, kl. 9-13
Periode: 
2026: Uge 34-38 og 45-51
2027: Uge 1-26