Impro på Garderhøjfortet - 4.-5. klasse
Beskrivelse
Hvordan var det at være på Garderhøjfortet for over 100 år siden? I denne workshop arbejder eleverne kreativt med historien gennem teater og improvisation. I små grupper skaber de korte scener i fortets historiske rum og bruger kostumer og rekvisitter til at leve sig ind i livet på fortet. Undervejs får de introduktion til både historien og improvisation som form og viser scenerne for hinanden. En sjov og sanselig måde at arbejde med historie, fantasi og samarbejde.
Formål
- At give eleverne kendskab til Garderhøjfortets historie.
- At indføre eleverne i teaterimprovisationens kunst.
Indtryk
Viden om Garderhøjfortets historiske kontekst og teaterimprovisation.
Udtryk
Eleverne arbejder med teaterimprovisation i historisk kontekst og viser små scener for hinanden.
Aftryk
Erfaring med at improvisere, mod til at bruge sin viden og sine idéer og en fælles oplevelse i anderledes rammer.
Hvad tager børnenes voksne med tilbage i hverdagen?
Nye måder og metoder at arbejde med historie på. Mulighed for at se sine elever i et andet lys.
Underviser
Pernille Carlsen er skuespiller og underviser ved Teaterskolen på Kulturskolerne.
Fag: Dansk, Historie
Hvor: Garderhøjfortet
Antal: Max 26 elever
Varighed: 4 timer, kl. 9-13
Periode:
2026: Uge 34-51
2027: Uge 1-26