Sille og Palles børnekoncert - 0-6 år
Beskrivelse
Til Sille og Palles børnekoncert er alle er velkomne til at deltage i en festlig stund med masser af sang og dans! Sammen synger vi med på sange fra Minisjang-serien “Lille Tut” og de gode gamle klassikere fra den danske børnemusiksangskat. De helt unge verdensborgere medvirker i en spillevende børnekoncert med kendte klassikere og musik, der opstår undervejs.
Formål
- At give børnene en varm, kærlig og livgivende musikalsk oplevelse, der åbner op for dans, glæde og samvær.
- At styrke børnenes motorik, koncentrationsevne og fællesskabsfølelse.
Forberedelse
- Sørg for at have et rum der er stort nok til, at alle kan danse med.
- Inden besøget kan I møde Sille og Palle på deres YouTube-kanal eller på Spotify og allerede lære tekst og fagter til motoriksangen Hop og hop.
Indtryk
Børnene oplever en koncert, der varierer i både stemning og udtryk, og hvor musikken og sangen er i centrum.
Udtryk
Børnene inviteres til at spille og synge med, så de bliver en del af musikken. Koncerten ender i en stor fælles dansefest.
Aftryk
Koncerten giver inspiration til at få mere sang og musik ind i hverdagen ved små enkle greb, der præsenteres undervejs.
Hvad tager børnenes voksne med tilbage i hverdagen?
Børnene kan høre musikken på alle de digitale musiktjenester efter koncerten og på den måde genhøre godnatsangene eller fortsætte dansefesten i institutionerne. Desuden vil koncerten give inspiration til at få mere sang og musik ind i hverdagen ved små enkle greb, der præsenteres undervejs.
Særlige bemærkninger
Koncerten er for både vuggestue- og børnehavebørn, men det er en fordel, hvis de deltagende har nogenlunde samme alder.
Underviser
Sille Grønberg og Palle Windfeldt er begge musikere og har spillet sammen i 35 år. De komponerer, indspiller og producerer musikken i eget studie og spiller ca 100 koncerter om året i ind og udland for både børn og voksne.
Læreplanstemaer
Kultur, æstetik og fællesskab
Krop, sanser og bevægelse
Hvor: Eget dagtilbud
Antal: Min. 25, max 80 børn
Varighed: 45 minutter, både før og efter kl. 12.
Periode: Aftales individuelt