Gå til hoved indhold

Månen tur-retur på to dage - 4-6 år

Udforskning af månens udtryk gennem kunst og teknologi.

Beskrivelse

Sjældne mineraler, tusindvis af huller efter meteornedslag, påvirkning af tidevandet på jordkloden og en dansk astronaut, der måske skal til månen. Gennem forskellige materialer og teknikker skal vi over to dage arbejde med vægtløshed, månelandinger og overfladestrukturer, så månen bliver jordnær, nærværende og tankevækkende med alle dens mystiske egenskaber.

Formål

  • At skabe en forbindelse mellem kunst og naturvidenskab.
  • At vække en begejstring for naturvidenskab og kunst i børnene.

Forberedelse

  • Sørg for at indsamle rengjort metalskrot, f.eks. makreldåser, konserves, leverpostejforme, gamle CD’er, skruer og ledninger, som I medbringer til Kulturpakken.
  • Forinden kan I tale om Danmarks første astronaut Andreas Mogensen.

Indtryk
Børnene ser på ny "månekunst", fotos fra månelandingen i 1969 og gamle astronomiske kort fra Galileis tid.

Udtryk
Børnene levendegør månens overflade, bygger et månefartøj og laver en astronaut-avatar, der sættes sammen til en enhed.

Aftryk 
Børnene lærer at arbejde med forskellige tegnematerialer og bygge ting i skrot samtidig med, at de får ny viden om rummet.

Hvad tager børnenes voksne med tilbage i hverdagen?
Bevidstheden om, at de fleste naturvidenskabelige emner kan omformes til et visuelt-æstetisk udtryk, og at der er en nær tilknytning mellem kunst og videnskab, som befordrer og inspirerer hinanden.

Underviser
Henriette Brun er tegner, formidler og selvstændig børnekulturaktør siden 1993. Hun er bl.a. uddannet fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam og Kunstakademiet i Hamburg.

Læreplanstemaer 
Natur, udeliv og science
Kultur, æstetik og fællesskab

Hvor: Kulturskolerne
Antal: Max 12 børn
Varighed: 1,5 time, kl. 9.30-11, to sammenhængende dage
Periode: 2027: Uge 2, 3 og 4