Gå til hoved indhold

Kuks kuffert 0-3 år

Kuks kuffert er et musikalsk og sansemættet hånddukkebesøg til de yngste.

Beskrivelse

Kuk bor i en kuffert. Kuk er nysgerrig og lidt forsigtig i starten, men finder modet til at undersøge og undres over verden. Børnenes lyde og svar bliver brugt i improviserende, legende og fantasifulde øjeblikke med den lille Koalabjørn Kuk. En sansefortælling med gentagelser i et tempo tilpasset børnene med instrumental musik og humor i et fællesskabende univers med pædagogerne.

Formål

  • At give børnene en nær og tryg oplevelse med musik og fortælling.
  • At styrke samhørighedsfølelsen i børnegruppen.
  • At træne rytmik og hørelære ved spejlinger af bevægelse og toner – leg og fjollerier er lig med dannelse.

Forberedelse

  • Et ryddet rum med god gulvplads samt puder og underlag at sidde på.
  • Lyt gerne til noget af Yasmins musik. Tracket “Åndehuller” bruges i afslutningen af besøget.
  • Find evt. billeder af koalabjørne, pust sæbebobler til musik og se på regnbuer. På den måde vil delelementer af oplevelsen føles velkendte for børnene.

Indtryk
Oplevelse af stemmeglæde, fantasi og dynamik i legende fortælling med sanseindtryk, rytmik og bevægelse.

Udtryk
Børnene inviteres til bevægelse, dans og interaktion med hånddukken Kuk, high arousal og spejling af bevægelser.

Aftryk 
Nye oplevelser med at lytte indad og mærke hjertet og den indre tromme igennem kropslige sansninger.

Hvad tager børnenes voksne med tilbage i hverdagen?
Inspiration og idéer, som I kan videreudvikle og afprøve sammen med børnene. Måske kan I lave en sansekuffert, hvor I samler magi og ideer og finder jeres egne hånddukker, der kan gå på opdagelse i verden?

Underviser
Yasmin Elvira Steenholdt er sanger, musiker, skuespiller og danseinstruktør. Læs mere på www.yasminelvira.dk

Læreplanstemaer 
Kultur, æstetik og fællesskab
Krop, sanser og bevægelse

Hvor: Eget dagtilbud
Antal: Max 12 børn
Varighed: 45 minutter, tidspunkt aftales individuelt
Periode: Aftales individuelt