Den er fin, appelsin - 3-6 år
Beskrivelse
Hop med ombord i en farvestrålende og legende frugtkompot med illustrator Zarah Juul. Zarah har illustreret bogen “Den er fin, appelsin”, som er skrevet på rim af Marianne Iben Hansen. Til forløbet læser Zarah bogen højt, vi taler om rim, vi kender, og hvorfor det mon er frugter, der rimes på. Med fokus på frugt og grønt leger I jeres egne frugter frem og arbejder med enkle former og sprudlende farver på papiret. Vi maler ikke bare frugter, men maler også med frugter.
Formål
- At give børnene en legende tilgang til litteraturen, rim og remser.
- At give børnene erfaring med at male med fokus på former og farver.
Forberedelse
- Læs rim og remse-bøger og tal om hvad det betyder, at noget rimer.
Indtryk
Børnene oplever en rimende fortælling og får indblik i en illustrators arbejde.
Udtryk
Børnene leger, rimer og maler sine egne frugter.
Aftryk
Forløbet giver inspiration til at arbejde legende og kreativt med litteraturen.
Hvad tager børnenes voksne med tilbage i hverdagen?
Kulturpakken giver idéer og inspiration til, hvordan man kan bruge litteraturen i hverdagen - både gennem leg, højtlæsning og kreative aktiviteter.
Underviser
Zarah Juul, er en dansk kunstner, illustrator og forfatter. Hun har illustreret “Højskolesangbogen for børn” og mere end 40 billedbøger siden 2013, I 2024 og 2025 blev hun longlisted og shortlisted ved World Illustration Awards med "Anna, en lille maler” og “Imens jeg elsker dig”.
Kommunikation og sprog
Kultur, æstetik og fællesskab
Hvor: Eget dagtilbud
Antal: Max 12 børn
Varighed: To timer
Periode: Aftales individuelt