Mere om børnekultur i Gentofte Kommune
Kulturpas
Mulighed for tilskud
Alle børn og unge i Gentofte skal have mulighed for at finde fællesskaber og udtrykke sig gennem kunst og kultur. Med Kulturpas kan børn og unge få tilskud til fritidsaktiviteter med de klassiske kunstarter i centrum.
Værd at vide
Kulturpas er tilskud til holdbaserede fritidsaktiviteter inden for de klassiske kunstarter og til ene-undervisning på Gentofte Musikskole.
Kulturpas er for børn og unge mellem 0 og 25 år med bopæl i Gentofte Kommune. Kulturpas er et tilskud, der er tilpasset husstandsindkomsten.
Få mere information på gentofte.dk/kultupas
Kender du en elev med sans for dramatik, en forfatter i maven eller trommeslager i armene, så fortæl dem om Kulturpasset.
Børnekulturpuljen
I Gentofte Kommune skal alle børn og unge møde kunst, kultur og natur i deres hverdag. Har du en god idé til et børnekulturelt projekt eller aktivitet af høj kvalitet, så hører vi gerne fra dig.
I Børnekulturpuljen kan du søge midler til børns møder med kunst, kultur og natur. Puljen støtter fortrinsvist forandrende og forankrende forløb, hvor børn er aktive deltagere i samskabelsesprojekter med professionelle kunstnere, men puljen støtter fx også forfattermøder, koncert- og teateroplevelser.
Start dialogen på gentofte.dk/børnekulturpuljen
Udskolingshuset
Alle Gentoftes skoleelever arbejder i Udskolingshuset i løbet af deres tid i udskolingen. Eleverne bliver trænet i at navigere i en digital fremtid, indgå i innovative processer og arbejde undersøgende, designtænkende og skabende i deres tilgang til både de fag de kender i forvejen og projektarbejde med virkelighedsnære problemstillinger.
Mød os på udskolingshuset.aula.dk
Vil du vide mere om børns møder med kunst, kultur og natur?
Du er altid velkommen til at henvende med feedback, idéer eller spørgsmål om Børnekulturpuljen og børns møder med kunst, kultur og natur.
Kontakt børnekulturkonsulent Sophie Fuglesang