Under besøget får børnene muligheden for at gå på opdagelse i fortets gange, hvor de kan være undersøgende og nysgerrige, men stadig med voksne i baggrunden. Der er fokus på at lade børnene øve sig i at være på tur og lære, hvordan man er på et museum.
Til slut skal børnene finde en opskrift på pebernødder og regne ud, hvor meget der skal bruges af de forskellige ingredienser. Når det er gjort, belønnes de med pebernødder og julehygge.